Familien Wegeberg

Anders Farup

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Søren Jensen Farup	19.12.1839	Margrethe Lauridsen (Farup)	14.02.1841

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Anna Sophie Margrethe Munch	29.09.1878	Sven Farup Bodil Farup Trols Farup Inger Margrethe Farup Jørgen Farup

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	29.11.1872	Rindby, Fanø, Nordby
Dåb	26.12.1872	Fanø, Nordby Kirke
Vielse	05.11.1902
Stilling			Postmester
Død	29.07.1936	Wald im Pinzgau, Politischer Bezirk Zell am See, Salzburg, Østrig

Notater


(Kilde: Lene Farup) Faddere ved dåben: Anne Lauridsen og Mathias Jensens hustru. Blå bog 1936: Indtrådte i postvæsenet 15-2-1887 Postekspedient 1898 Postkontrollør 1916 Kst. postmester i Århus og Postinspektør i 3. Distrikt 1924. Kst. overpostinspektør i Århus i 3. Distrikt i 1927. Postmester i Horsens 21-4-1928. Barndom Farfars far var skibsfører, en uddannelse han fik i en form for mesterlære, ved som 14 årig at blive ansat på et skib, og derefter langsomt at arbejde sig op gennem graderne. Frederik den syvendes Navigationsskole på Fanø blev grundlagt i 1860, men jeg er ikke stødt på nogle beviser om, at han har gået på denne skole. Hans uddannelse gav ham ret til at føre danske skibe af enhver størrelse efter at have sejlet et stykke tid som styrmand. Jeg ved ikke så meget om min oldefars skibsfart, jeg ved kun, at han sejlede verden rundt med de små skonnertbrigger på omkring 200 reg. tons. En skonnertbrig er et tomasters sejlskib, hvis forreste mast er fuldrigget, mens den bagerste er skonnertrigget. Skroget var som regel hvidmalet, så det bedre kunne holde varmen fra lasten. Han sejlede meget til Sydamerika, har ofte rundet Kap Horn og sejlet op langs vestkysten. Ved folketællingen i 1880 står der at husfaderen er skibsfører, men midlertidig i Brasilien. En sådan rejse fra Europa til Sydamerika og hjem igen kunne vare op til et år ad gangen, og undertiden tog han på to rejser lige efter hinanden. Så var han hjemme i nogle måneder, konen blev gravid, og så drog han af sted igen. Børnene kendte næsten ikke deres far, og jeg har ladet mig fortælle, at han var en stivsindet herre, der kunne blive så sur på sin kone, at han ikke sagde farvel til hende når han drog af på langfart. Min farfars mor har da nok heller ikke altid haft det for let. Som skik var, har hun gået hjemme i huset, og været alene det meste af året om at passe alle sine børn, hjemmet, landbruget på ca. 5 tønder land og husdyrene. Ind imellem skulle der også plantes marehalm i klitterne. Til at hjælpe sig havde hun kun sine børn, når de var gamle nok, samt en ung nykonfirmeret pige. Der har været nok at se til fra tidlig morgen til sen aften. Man skulle jo så tro, at ægteparret var som nygifte, i den korte tid manden var hjemme, og måske nok undre sig over, hvad han kunne blive så fornærmet over. Men ved nærmere eftertanke kan jeg egentlig godt forestille mig, at når hun gik der i huset og var enebestemmende og ansvarlig det meste af året, så var det svært at omstille sig til, at manden kom hjem i nogle få måneder og ville have noget at skulle have sagt og eventuelt lave tingene anderledes. Det kunne uden tvivl nemt give nogle gnidninger. Her i dette lidt afsondrede miljø af hav, klitter og vadehav, i et samfund med flest kvinder, da mændene enten var på langfart eller druknet, blev min farfar født i Nordby fredag d. 29-11-1872, som nr. 5 i en søskendeflok der skulle blive til 8, - 3 sønner og fem døtre. Barndomshjemmet Huset De boede i, lå lidt uden for Nordby på vejen mod Sønderho, og stedet hed Byen. Der havde tidligere ligget en gård som stammede helt fra 1600 tallet. Den blev solgt til gårdslagtning i maj 1830, men man ved ikke, hvornår den endelige nedrivning fandt sted. Der var to købere, der delte gårdens jord imellem sig. Den ene var Anders Nielsen Lauridsen, min oldefars svigerfar. Jeg ved ikke om han har foræret jorden til sin datter og svigersøn, men først i 1866 blev der opført et nyt hus på grunden, og min oldefar fik skøde på huset i marts måned 1869. Huset havde 11 fag og bar stråtag. Det ligger der stadig, og har adressen Sønder Storetoft 1. Ifølge brandforsikringen ligger huset øst-vest vendt med målene: længde 32 alen 22?, dybde 13 alen 21? og højde 4 alen 18?. ( dvs. i nutidsmål 20,66m. x 8,71m. x 2,98 m. og 179 m2) Midt på huset mod nord er der en kvist for 3 fag, to skorstene af brændte sten og taget var dækket med rør. Huset var indrettet fra vest således: I husets søndre halvdel med 21⁄2 fag stue, 21⁄2 fag dagligstue, 1 fag forstue, 2 fag børnestue, 1 fag brændselsrum, 2 fag stald. I husets nordre halvdel, ligeledes fra vest 1 fag gæstekammer, 2 fag sovekammer, 2 fag stue, 1 fag forstue, 3 fag køkken og spisekammer med kælder under, 1 fag malkestue og 1 fag tærskelo. I de seks vestre fag er lofterne gipsede, i alle værelser og forstue er gulve af brædder, men i køkkenet er gulvet af Bremer fliser. Ildstederne var forsvarligt indrettede mod ildsfare. Huset ligger 100 alen fra nærmeste bygning og bliver takseret til 2.600 Rdl. (Afskaffet i 1873, 1 rdl. = 2kr.) Til huset hørte et mindre landbrug, ca. 5 tønder agre og eng. Iflg. farfar havde familien et par køer, og børnene måtte hjælpe til med bedriften, især om sommeren skulle de hjælpe ved kornets og høets bjergning.

(Kilde: Lene Farup)

Faddere ved dåben: Anne Lauridsen og Mathias Jensens hustru.

Blå bog 1936:
Indtrådte i postvæsenet 15-2-1887
Postekspedient 1898
Postkontrollør 1916
Kst. postmester i Århus og Postinspektør i 3. Distrikt 1924.
Kst. overpostinspektør i Århus i 3. Distrikt i 1927.
Postmester i Horsens 21-4-1928.

Barndom
Farfars far var skibsfører, en uddannelse han fik i en form for mesterlære, ved som 14 årig at blive ansat på et skib, og derefter langsomt at arbejde sig op gennem graderne. Frederik den syvendes Navigationsskole på Fanø blev grundlagt i 1860, men jeg er ikke stødt på nogle beviser om, at han har gået på denne skole. Hans uddannelse gav ham ret til at føre danske skibe af enhver størrelse efter at have sejlet et stykke tid som styrmand. Jeg ved ikke så meget om min oldefars skibsfart, jeg ved kun, at han sejlede verden rundt med de små skonnertbrigger på omkring 200 reg. tons. En skonnertbrig er et tomasters sejlskib, hvis forreste mast er fuldrigget, mens den bagerste er skonnertrigget. Skroget var som regel hvidmalet, så det bedre kunne holde varmen fra lasten. Han sejlede meget til Sydamerika, har ofte rundet Kap Horn og sejlet op langs vestkysten. Ved folketællingen i 1880 står der at husfaderen er skibsfører, men midlertidig i Brasilien. En sådan rejse fra Europa til Sydamerika og hjem igen kunne vare op til et år ad gangen, og undertiden tog han på to rejser lige efter hinanden. Så var han hjemme i nogle måneder, konen blev gravid, og så drog han af sted igen. Børnene kendte næsten ikke deres far, og jeg har ladet mig fortælle, at han var en stivsindet herre, der kunne blive så sur på sin kone, at han ikke sagde farvel til hende når han drog af på langfart.
Min farfars mor har da nok heller ikke altid haft det for let. Som skik var, har hun gået hjemme i huset, og været alene det meste af året om at passe alle sine børn, hjemmet, landbruget på ca. 5 tønder land og husdyrene. Ind imellem skulle der også plantes marehalm i klitterne. Til at hjælpe sig havde hun kun sine børn, når de var gamle nok, samt en ung nykonfirmeret pige. Der har været nok at se til fra tidlig morgen til sen aften.
Man skulle jo så tro, at ægteparret var som nygifte, i den korte tid manden var hjemme, og måske nok undre sig over, hvad han kunne blive så fornærmet over. Men ved nærmere eftertanke kan jeg egentlig godt forestille mig, at når hun gik der i huset og var enebestemmende og ansvarlig det meste af året, så var det svært at omstille sig til, at manden kom hjem i nogle få måneder og ville have noget at skulle have sagt og eventuelt lave tingene anderledes. Det kunne uden tvivl nemt give nogle gnidninger.
Her i dette lidt afsondrede miljø af hav, klitter og vadehav, i et samfund med flest kvinder, da mændene enten var på langfart eller druknet, blev min farfar født i Nordby fredag d. 29-11-1872, som nr. 5 i en søskendeflok der skulle blive til 8, - 3 sønner og fem døtre.

Barndomshjemmet
Huset De boede i, lå lidt uden for Nordby på vejen mod Sønderho, og stedet hed Byen. Der havde tidligere ligget en gård som stammede helt fra 1600 tallet. Den blev solgt til gårdslagtning i maj 1830, men man ved ikke, hvornår den endelige nedrivning fandt sted. Der var to købere, der delte gårdens jord imellem sig. Den ene var Anders Nielsen Lauridsen, min oldefars svigerfar. Jeg ved ikke om han har foræret jorden til sin datter og svigersøn, men først i 1866 blev der opført et nyt hus på grunden, og min oldefar fik skøde på huset i marts måned 1869. Huset havde 11 fag og bar stråtag. Det ligger der stadig, og har adressen Sønder Storetoft 1.
Ifølge brandforsikringen ligger huset øst-vest vendt med målene: længde 32 alen 22?, dybde 13 alen 21? og højde 4 alen 18?. ( dvs. i nutidsmål 20,66m. x 8,71m. x 2,98 m. og 179 m2)
Midt på huset mod nord er der en kvist for 3 fag, to skorstene af brændte sten og taget var dækket med rør. Huset var indrettet fra vest således: I husets søndre halvdel med 21⁄2 fag stue, 21⁄2 fag dagligstue, 1 fag forstue, 2 fag børnestue, 1 fag brændselsrum, 2 fag stald. I husets nordre halvdel, ligeledes fra vest 1 fag gæstekammer, 2 fag sovekammer, 2 fag stue, 1 fag forstue, 3 fag køkken og spisekammer med kælder under, 1 fag malkestue og 1 fag tærskelo. I de seks vestre fag er lofterne gipsede, i alle værelser og forstue er gulve af brædder, men i køkkenet er gulvet af Bremer fliser. Ildstederne var forsvarligt indrettede mod ildsfare. Huset ligger 100 alen fra nærmeste bygning og bliver takseret til 2.600 Rdl. (Afskaffet i 1873, 1 rdl. = 2kr.)
Til huset hørte et mindre landbrug, ca. 5 tønder agre og eng. Iflg. farfar havde familien et par køer, og børnene måtte hjælpe til med bedriften, især om sommeren skulle de hjælpe ved kornets og høets bjergning.

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Fanø Ugeblad 31 maj 1947		Ved ikke	Primær	Ved ikke
Fanø-Sømænd i Storm og Stille, 1936 af N. M. Kromann	216	Ved ikke	Primær	Ved ikke
Horsens Avis 1 aug 1936		Ved ikke	Primær	Ved ikke
Lene Farup		Ved ikke	Primær	Ved ikke

Medier

Billeder

1910

Webside oprettet med MacFamilyTree10 til macOS