Farup, Søren Jensen

Søren Jensen Farup var Skibsfører og skibsreder på Fanø.

Nordby sogn 1858-1891, kort C568-11 5/12, f 146, 19
copuleret 18 mar 1862, Søren Jensen Farup, 22 3/4 år gl. ungkarl styrmand, Odden og Margrethe Lauridsen, 21 1⁄2 år, pige, datter af gaardmand Anders Lauridsen, byen

FT-1880 Ribe, Skast, Nordby, Nordby, , Et Hus, 38,
Jens Morten Rødgaard, 42 , Gift, Husfader, Husmand, lever af sin Jordlod, ,
Maren Mortensen Rødgaard, 40 , Gift, Hans Hustru, ,
Ane Magrethe Rødgaard, 13 , Ugift, Deres Barn, ,
Anders Hansen Rødgaard, 71 , Enkemand, Husfaderens Fader, der af ham forsørges, ,
Morten Andersen Rødgaard, 35 , Ugift, Husfaderens Broder, Murer, ,
Søren Jensen Farup, 40 , Gift, Husfader, Skibsfører, , - Kommentar: Midlertidig fraværende, sejler paa Brasilien.

FT-1880 Ribe, Skast, Nordby, Nordby, , Et Hus, 39,
Magrethe Farup, født Lauridsen, 38 , Gift, Husmoder, ,
Søren Farup, 9 , Ugift, Deres Barn, ,
Anders Farup, 7 , Ugift, Deres Barn, ,
Søren Jensen Farup, 2 , Ugift, Deres Barn, ,
Ane Farup, 16 , Ugift, Deres Barn, ,
Johanne Farup, 14 , Ugift, Deres Barn, ,
Dorthea Larsine Farup, 12 , Ugift, Deres Barn, ,
Magrethe Farup, 4 , Ugift, Deres Barn, ,

Søren Jensen Farup er sandsynligvis opkaldt efter sin morfader Søren Jensen.

Redningsdåd
"Fanø-Sømænd i Storm og Stille", af N. M. Kromann, Eget Forlag, Esbjerg 1936, side 216: Foto af Søren Jensen Farup og beskrivelse af redningsdåd:"Søren Jensen Farup, Fører af Brg. "Anne Jørgiane", reddede i Juni 1867 paa 45 grader nordlig Bredde, 14 grader 10" vestlig Længde Mandskabet, 15 Mand, fra det norske Skib "Metcor", Kaptajn Andersen, der var paa Vej til Azorerne, men som nu var kommen i synkefærdig Tilstand. Det norske Mandskab var om Bord hos Farup i 2 Døgn, efter hvilket Forløb de Skibbrudne kom om Bord i en engelsk Brig, der var bestemt til Bordeaux. Farups anden Styrmand P. H. Terkelsen deltog i Redningsarbejdet paa en fortjenstfuld Maade.
Kaptajn Farup døde 23. marts 1909, 69 Aar ..."
Skonnertbrig "Margrethe" 170 Tons br. Bygget i Varnanäs 1871 af C. A. Hahn til et Rederiaktieselskab med Kaptajn Søren Jensen Farup som korresponderende Reder. Søren Jensen Farup førte selv skibet. Sejlede: Marseille-La Guayra og Puerto Cabello i Venezuela med stykgods og retur med kaffe til Marseille. Derfra i ballast til Livorno efter en ladning marmor til St. Petersborg. Kaptajn Farup gik i land på Københavns Red og Kaptajn Jac. Thomsen, Nordby, fortsatte som fører af Mar
grethe indtil Kaptajn Farup senere overtog skibet og Jac. Thomsen fortsatte som 1. styrmand. Solgt i august 1899 til tyske købere. (Kilde: "Fanø Sejlskibe" redigeret af F. Holm-Petersen, 1956, side 189)

Brig "Fanø" 238 Tons br. Bygget 1878 af Søren Abrahamsen i Nordby til S. B. Hansen m.fl., Nordby. Senere blev den overtaget af Søren Jensen Farup m.fl. - Kaptajn M. N. Mortensen.
Sejlede på Vestkysten af Amerika og hovedsagelig på Vestindien,Sydamerika og Sydafrika.
Solgt 10. august 1896 til A. M. Langstrøm, Kristianssand, Norge. Kondemneret december 1906 i Newcastle on Tyne, hvor briggen havde søgt nødhavn efter at være sprunget læk i Nordsøen med en ladning kul.
(Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 108).

Tremastet skonnertbrig "H. Grohmann" 267 Register-Tons br. Træskib bygget i Oscarshamn 1893 til Rederiaktieselskabet af samme navn med Søren Jensen Farup som korresponderende Reder. Kaptajn N. H. Nielsen. Sejlede: Jamaica-Le Havre. Vestkysten af Mexico. Hamborg-Manzanillo og Guaymas. Esmaraldas-Hamborg på den meget fine tid af 89 dage, en flot præstation for et skib af denne størrelse. Derefter nogle år i den sædvanlige fart på Rio Grande og Cuba, indtil det i 1897 sattes ind i Nord-Østersøfarten.

Fra "Fanøs Historie" af N. M. Kromann, Esbjerg 1934. Bind III, side 273: 1893. 3 m. Sk. H. Grohmann … 294 R.T. Fører N. H.Gregersen.

Solgt til Norge 1900 og omdøbt til Flid. Derefter solgt i 1907 til Brasilien. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 121-122).

Fra "Fanøs Historie" af N. M. Kromann, Esbjerg 1934. Bind III, side 276"…Fanøboerne havde ikke mod til at forlade sejlskibene, og heri blev de støttet af H. Grohmann, medindehaver af det gamle danske sejlmagerfirma A. K. Schmidt & Co. i Altona." (Webmasters note: Tremastet skonnertbrig "H. Grohmann", må være opkaldt efter denne mand).
Tremastet skonnertbrig "Lemvig" 384 Register-Tons br. Bygget af jern i Liverpool 1877. Den hed tidligere Felicite Hubean. Den indkøbtes i Bordeaux oktober 1891 til Fanø af "Rederiaktieselskabet Lemvig" ved P. C. Svarrer, som var bestyrende Reder. Efter hans død i 1894 blev Søren Jensen Farup Reder. Sejlede på Østkysten af Sydamerika og senere på de lange rejser til Sydhavet. Skibet førtes af kaptajnerne H. Hansen og H. P. Thomsen. - Solgt juni 1898 til Mentz, Decker & Co., Hamburg og omdøbtes til Vidi. - Forladt synkefærdigt 3. april 1903 i Atlanterhavet på rejse fra Garston til Rio Grande do Sul. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 175).
Tremastet skonnertbrig "Anne & Emmy" 275 Register-Tons br. Bygget i Oscarshamn 1894 af C.Thoren til et rederi i Nordby, repræsenteret ved Søren Jensen Farup. Kaptajn N. Svarrer, Nordby. Sejlede hovedsageligt i Rio Grande farten og på Vestindien. Solgt august 1902 ved Rio Grande do Sul. Senere registreret i Pelotas under navnet Tamborin. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 48).
Fra "Fanøs Historie" af N. M. Kromann, Esbjerg 1934. Bind III, side 273: 1894. Bg. Anne & Emmy … 247 R.T. Fører Niels Svarrer.

Galease "Alberdina" 82 Register-Tons Netto.
Ialt 923 Register-Tons Netto.

Sejlskibenes manøvredygtighed
Fra "Fanøs Historie" af N. M. Kromann, Esbjerg 1934. Bind III, side 274:"Til farten på Centralamerika, Mexico og Brasilien var de på Fanø byggede sejlskibe særdeles velegnede; de gjorde forholdsvis hurtigere rejser end jernskibene, og træskibene havde af den grund vedvarende velyndere. En for disse skibe begejstret skibsfører udtalte en gang: "De sejler og manøvrerer godt, vender og drejer som en top, er fortrinllge og stærke søskibe, der klarer sig fortræffeligt i storm. Jeg vil meget hellere gøre en rejse rundt Kap Horn i et af disse end i de større jern- eller stålskibe.""

Ejendom ved Rindby, lidt syd for Nordby på Fanø.

Lene Farup - Hørning den 30. september 2004 - beretter om sin oldefar:
Huset De boede i, lå lidt uden for Nordby på vejen mod Sønderho, og stedet hed Byen. Der havde tidligere ligget en gård som stammede helt fra 1600 tallet. Den blev solgt til gårdslagtning i maj 1830, men man ved ikke, hvornår den endelige nedrivning fandt sted. Der var to købere, der delte gårdens jord imellem sig. Den ene var Anders Nielsen Lauridsen, min oldefars svigerfar. Jeg ved ikke om han har foræret jorden til sin datter og svigersøn, men først i 1866 blev der opført et nyt hus på grunden, og min oldefar fik skøde på huset i marts måned 1869. Huset havde 11 fag og bar stråtag. Det ligger der stadig, og har adressen Sønder Storetoft 1.

Ifølge brandforsikringen ligger huset øst-vest vendt med målene: længde 32 alen 22?, dybde 13 alen 21? og højde 4 alen 18?. ( dvs. i nutidsmål 20,66m. x 8,71m. x 2,98 m. og 179 m2)
Midt på huset mod nord er der en kvist for 3 fag, to skorstene af brændte sten og taget var dækket med rør.Huset var indrettet fra vest således: i husets søndre halvdel med 21⁄2 fag stue, 21⁄2 fag dagligstue, 1 fag forstue, 2 fag børnestue, 1 fag brændselsrum, 2 fag stald. I husets nordre halvdel, ligeledes fra vest 1 fag gæstekammer, 2 fag sovekammer, 2 fag stue, 1 fag forstue, 3 fag køkken og spisekammer med kælder under, 1 fag malkestue og 1 fag tærskelo. I de seks vestre fag er lofterne gipsede, i alle værelser og forstue er gulve af brædder, men i køkkenet er gulvet af Bremer fliser. Ildstederne var forsvarligt indrettede mod ildsfare. Huset ligger 100 alen fra nærmeste bygning og bliver takseret til 2.600 Rdl. (Afskaffet i 1873, 1 rdl. = 2kr.)

Til huset hørte et mindre landbrug, ca. 5 tønder agre og eng. Iflg. farfar havde familien et par køer, og børnene måtte hjælpe til med bedriften, især om sommeren skulle de hjælpe ved kornets og høets bjergning.

Oldefar startede, som det var almindeligt dengang, med at komme til søs da han blev 14 år. Han gennemgik alle grader, idet han begyndte som Kok, og fortsatte ind til Målet, at blive Skibsfører, var nået, og det nåede han tidligt. Den meget bekendte Brig "Anne Jørgine", førte ham i flere år altid på Hamborg, Laguayer og Porto Cabelle (Venezuela) i Paket-og Passagerfart og med Kaffeladning tilbage. Senere Byggede han i Varnanås i Sverige en Skonnertbrig "Margrethe", som han afhændede efter en Del Aars Forløb. Oldefar var sjældent hjemme og kom som tidligere beskrevet langt omkring. At sejle tværs over Atlanterhavet i de forholdsvis små træsejlskibe, har krævet sin sømand, men han var da en af de heldige, der overlevede sin skibsførertid. Der var mange der druknede i de år, og han var selv involveret i et skibsforlis, men det var som redningsmand. Hvor gammel han har været, da han opgav søen, ved jeg ikke, men han havde i flere omgange opkøbt jord fra naboejendommene, udvidet huset med en stråtækt ladebygning, så han efterhånden havde et mindre landbrug. Til slut solgte han sit skib og nedsatte sig som landmand.
Han blev en ivrig Landmand som drev sit lille Jordbrug frem som et Mønsterbrug, der Gang paa Gang fik højeste Præmie ved Præmiering af Husmandsbrug, saa han blev Foregangsmand på det Område.
Han var med i Vestjyllands Landmandsbank og var desuden forpagter af stranden. Huset, familien boede i, var fra begyndelsen bygget til to familier. I flere år boede der forskellige indsiddere (lejere) i et eller to af rummene, jeg kan ikke rigtig regne ud i hvilke. Ifølge optegnelserne er der kun et køkken i huset, så enten har lejerne betalt for både kost og logi, eller også har de måske fået lov at benytte køkkenet, det ved jeg heller ikke. Da farfars ældste søster Anne, blev gift 17-1-1890 med dampskibsfører Niels Hansen Nielsen Gregersen, flyttede de to unge ind i de to stuer. De fik sammen datteren Anna Agnete Nielsen, som døde som barn. I en alder af 30 år, 4-6-1893, døde
moderen Anne også. (Barselsseng? jeg ved det ikke).
Gregersen bliver imidlertid boende og gifter sig 10-9-1895 med lillesøsteren, den 20 årige Margrethe. De fik sammen fire børn, Anne, Margit, Søren og Nilly Kjerstine.
De flyttede fra huset i 1901, men flytter tilbage igen i 1908 for at overtage det. Oldefar var i mellemtiden blevet 68 år, og havde formentlig ikke længere kræfter til at drive landbruget. Han bliver derfor enig med sin datter Margrethe og svigersønnen om, at de skal overtage gården, og at han selv og oldemor skulle gå på aftægt, men blive boende. Svigersønnen køber gård med tilliggende jord for kr. 11.000. Desuden skal han hæfte for en restgæld til Fanø Spare og Lånekasse på kr. 7.450,- og en anden gæld på kr. 1.550,-. Dertil påtager han sig en aftægt til de to gamle på kr. 400,- årligt i 5 år.

Nu kan jeg ikke lade være med at afskrive resten af skødet direkte, da ordvalg og indhold, set med vore dages øjne, er lidt pudsige.
Jeg, Niels Hansen Gregersen erkender herved på de førnævnte Betingelser at have købt den ommeldte Ejendom og forpligter mig og efterfølgende Ejere af samme, til at yde Sælgeren Søren Jensen Farup og Hustru Margrethe Farup, født Lauridsen følgende Aftægt.
1. Saalænge nævnte S. J. Farup og Hustru leve og føle sig tilfreds dermed, forblive de boende i den solgte Ejendom, i en særlig for dem indrettet Aftægtslejlighed, men have i øvrigt fri og uhindret Adgang til hele Ejendommen og alle dens Bekvemmeligheder.
2. Saalænge de saaledes have Ophold i den solgte Ejendom, gaa de til mit bord og nyde sammen med mig og min familie deres fulde Føde, ligesom jeg i øvrigt forsyne dem med alt, hvad der hører til det daglige Livs Behov, navnlig af klæder, såvel uldent som linned, saavel Hoved- som fodtøj og yder dem navnlig i Sygdom og Alderdomstilfælde al den Pleje og Pasning de tiltrænge, samt forskaffer dem Læge og Medicin på min bekostning.
3. Skulle de ikke føle dem tilfreds med opholdet hos mig er de berettigede til når som helst at fraflytte den solgte Ejendom og jeg forpligter mig og efterfølgende Ejere til i så Tilfælde i Stedet for, hvad der er bestemt i Post 1 og 2 at yde dem et årligt kontant beløb af 400 kr., fire hundrede Kroner, der betales med 1/4 hver 1. Januar, 1. April, 1. Juli og 1. Oktober forud. De er derhos berettigede til ved sådan en Udflytning at medtage til Brug saalænge de lever, de nødvendige Senge og Sengeklæder samt Møbler til en dagligstue.
4. Når de afgå ved døden er jeg eller efterfølgende Ejer forpligtede til at yde dem en anstændig og kristelig Begravelse, efter Egnens Skik og Brug uden anden vederlag derfor, end at jeg erholder tilbage alt hvad aftægtsfolkene måtte efterlade sig af Møbler, Senge, Sengeklæder, Gangklæder m.m. til Sikkerhed for skadesløs Opfyldelse af de af mig paataget Forpligtelser, giver jeg herved mine førnævnte Svigerforældre anden prioritets oprykkende Pantret næstefter Gælden til Sparekassen i den mig efterstaaende tilskødede Ejendom, beliggende i Byen Nordby paa Fanø med Besætning, Inventarium og Redsskaber, Avl og Afgrøde i Hus og paa Mark, Gødning og Ildebrændsel, Leje og Interesse samt det pantsattes Assurancesummer i Tilfælde af Ildsvaade og underkaster jeg mig i Søgsmaals tilfælde hurtige Retsforfølgning efter Forord. 25 Januar 1828.
Under hensyn til, at mit Skøde på ejendommen Nr. 1 og 2, har Retsanmærkninger om manglende tinglæst Adkomst for Sælgeren og at jeg ikke har tinglæst Skøde paa Ejendommene nr. 5 og 6 frafaldes Retsanmærkning.
Til bekræftelse underskrevet vidnefast.

Nordby Fanø den 17de April 1908.
Som Sælger S. J. Farup
Som Køber N. H. Gregersen
De to gamle var nu henholdsvis 67 og 68 år, og de kunne se hen til en stille og fredelig alderdom uden økonomiske bekymringer. Der står ikke noget i aftægtsbetingelserne om, at de skulle hjælpe til på gården, men efter den tids skik og brug, har de sikkert givet en hjælpende hånd, så længe kræfterne slog til.
Oldefars otium blev ikke så langt. Først på året i 1909 blev han syg, og efter ca. 5 ugers sengeleje afgik han ved døden tirsdag den 23. marts, og blev begravet mandag den 29. marts1909.


Esbjerg
Tabte en del penge ved fejlslagne jordopkøb ved Måde, hvor han mente, at den kommende nye by, Esbjerg, skulle anlægges. (Kilde: Vera Hauge Mathiassen).
I 1868 blev loven om Esbjerg havn og en jernbane vedtaget på Rigsdagen og havnen blev taget i brug i 1874. Esbjerg blev købstad i 1899.

I 1888 stiftedes i Nordby A/S Fanø Forsikringsforening for Søfolk. Forsikringen skulle dække søfolkenes tøj, udrustning og andre ejendele, der ikke var dækket på anden vis